Et fiskeår der ikke går i glemmebogen.
Grunden til at jeg skriver denne historie er fordi 2007 har givet mig utrolig mange gode oplevelser og en del personlige rekorder. Når vi nu skriver 1. oktober kan jeg se på min fangst statistik at jeg har nået 162 havørreder. Det er alle fisk jeg har haft i mine hænder og der er medtalt tynde, tykke lange og korte fisk – dertil kommer så alle hug og de fisk jeg har mistet, de er ikke medtalt her. Jeg har haft 4 fisketure i år uden at få fisk. Den bedste dag var selvfølgelig den dag jeg satte min egen personlige rekord på 71 cm og 5.385 kg.
”Du kan da ikke køre bil i den tilstand” var min kones første sætning da jeg stod ud af sengen kl 7. Vi havde været til påske frokost om aftenen og snapsene havde flydt godt i glassene men da det allerede var planlagt at der skulle fiskes søndag, ja så var der jo ingen hindring for det.
Turen til Hummelvig var sat, havde haft kontakt til en 3-4 kg fisk i Påsken så pladsen skulle selvfølgelig prøves igen. Vel ankommet til kysten var 2 biler allerede på pladsen og selvfølgelig gæster fra den anden side af grænsen. Snakkede lidt med den ene og der havde ikke været noget, dagen inden havde 2 mand fået 1 lille fisk.
Øjnene satte hurtigt en ny horisont i sigte og Sarup så faktisk også fin ud. ”Petri heil” fik tyskeren, og bilen rullede hurtigt efter en ny plads. Jeg havde i kikkerten set at der ingen biler var ved Sarup og mågerne var godt i gang med at dykke i vandet, så det så lovende ud….
Ankommet kunne jeg se at mågerne var i gang lige nede for bilen og kun ganske få meter ude så tanken om at fiskene skulle være der strejfede kun kortvarigt – der skulle fiskes om mod Mommark havn.
De første kast gik fint men efterhånden fandt jeg ud af at der var en del skidt i vandet, grønt fedtemøg der havde det med at sætte sig på krogen i små stykker som måske lige var nok til at fiskene ikke ville tage blinket. Der gik heller ikke lang tid før vandet blev mere brunt, algerne der plagede mange vande i foråret havde også fundet ud af hvor jeg stod ude i vandet…..
Efter ca 20 min uden hug men med enkelte ”næsten vælte ture” kunne jeg godt mærke at snapsen hang lidt i hovedet endnu, balancen havde sgu nok været bedre og sofaen råbte lidt på ryggen synes jeg at kunne høre i det fjerne….Men nej op ad vandet og så længere ned ad kysten, vandet synes mere klart der og der havde stået 2 mand oppe på spidsen som var gået igen, nok turister fra camping pladsen.
Der var helt perfekt vand. Sydøsten vinden lavede lækre små bølger, vandet en smule uklart de første meter ud og kun enkelte gange var der skidt på krogen. Bunden var fyldt med føde og for hvert skridt flygtede flere store rejer på sandbunden – der måtte være fisk her !!!!
10 min så stoppede blinket 20 meter fra mig, ikke i et kontant hug men mere stille og tungt. Opstramning af linen viste fisk og en efter en hurtig og lidt sløv fight kom en 50 cm i nettet. Skulle sgu nok vise lillemor at jeg kunne fange fisk så et slag i panden og op at hænge i snoren og i baljen det gik igen.
Skulle kun fiske kort tid mere og lidt længere hen da jeg et kort øjeblik mister kontakt til blinket og derefter kommer en trykbølge på siden af blinket for derefter at smælde til den. En lidt fed fornemmelse når de skubber i stedet for at hugge i blinket og med fireline er man slet ikke i tvivl når der er hug.
Fisken kæmpede bravt med spring og var stærk som bare fanden men ind kom den og en rigtig flot tyksak som sad klokke rent på blinket. Den skulle helt sikkert med hjem og slagtning senere viste også at den virkelig havde guffet mange store rejer.
Mobilen ringer og en kammerat som jeg skulle have været langs med skulle høre om der havde været fisk. 2 kunne jeg prale med og han havde været ved Stevning uden resultat. Ærgerligt han ikke var taget med mig men vinden nok lige lidt for kraftig til flue fiskeri, så Kim som han også hedder, ville tage til Sandvig og prøve lykken der.
Endnu en fisk var kommet i snoren og blinket fløj atter ud over vandet. Tror jeg var kommet 10 mtr længere hen ad stranden da noget piller ved blinket langt ude. Det kunne også være lidt skidt jeg havde ramt og da blinket kommer ind er der ganske lidt grønt på krogen. Prøver en gang mere i samme retning og da jeg står og ser lidt ned i bunden stopper blinket brat 25 mtr ude og et skvulp høres der fortæller at dette ikke er 1 kgs fisk. Når ikke at se fisken før den stikker af med 40 mtr line skråt til højre i et fint jævnt tempo. Fuck er det første ord der kommer ind på nethinden – den SKAL jeg satme ha med hjem.
Fisken stopper går kort i overfladen og da jeg ikke har set den rigtig endnu bedømmer jeg den til 3-4 kg da trækkraften er rigtig god.
Stille og roligt kommer den med ind og går bare tungt. Den kommer næsten med helt ind og begynder at rode lidt rundt i bunden med blæretang og store sten, så jeg øger presset for at undgå den skal sætte sig fast og kan kun enkelte gange se det blanke skær der giver når den vender sig. Den tager et enkelt kort udløb og med presset jeg har lagt på fisken får jeg den vendt og ser nu første gang den lægger sig på siden men tegn på træthed. En fantastisk fisk, så bred og blank og så tæt på at være i mit net. Nu kan jeg tage den, tænker jeg og da jeg får den løftet fra bunden med en let finger på spolen uden det store problem rækker jeg nettet frem og let og elegant glider den over net rammen og med et hurtigt træk får jeg listet halen med i posen.
Ufatteligt så hurtigt man kommer igennem sten og tang med sådan en pragtfisk. Den var fuldstændig udmattet og den grønne Hansen sad solidt bagerst i tungen. Fisken var helt rolig og det var først da jeg tog fat i den at kræfterne kom igen, så den måtte ind mellem benene så slagene kunne sende den til de evige jagt marker.
”Jeg har lige nakket en på 5-6 kg” rystede min stemme lidt da jeg ringede til konen. Havde sagt til hende mange gange at i år skulle jeg ha en fisk over 5 kg. ”Det er da løgn” sagde hun og lød næsten lige så glad som jeg var. Det var 10-15 min siden jeg havde snakket med Kim i mob og da jeg ringer igen kan han også kun sige: ”Det er da løgn” – og skuffelsen for at stå ved Sandvig var nok at høre i røret.
Fisken kom ud af nettet blev skyllet og beundret. Blank stor og flot, en virkelig god kondition uden fejl som garn mærker – ja bare perfekt.
I en kort stund blev der overvejet om der skulle fiskes mere, men med snapsene på den ene side og andrenalinen på den anden var lysten og gejsten svundet hen og jeg kunne se på tilbage vejen at en fisker mere var kommet på pladsen, så med fuld oppakning med 8-9 kg fisk og grej var en tur tilbage til bilen nu kun en realitet.
Det var min far som var kommet ud at fiske og jeg kunne godt se at han kiggede godt efter jo nærmere jeg kom mod ham, at fisken også lige skulle blinke lidt i solen gjorde det nok heller ikke nærmere uinteressant. ”Det er sgu da en fin en” var hans kommentar. Kunne jo kun give ham ret og vi fulgtes ad hen til bilen for at få lidt mad og drikke.
Fisken kom på vægten ved bilen på en Rapala digital vægt og den viste 5.55 kg. Fisken lå derefter fra kl 11 og til kl 18 om aftenen hvor den blev vejet i klubben til 5.385 kg. Og 200 gram skal den nok have mistet i væske en hel dag.
Min anden kammerat Tom kom ned for at kigge, vi fik taget nogle billeder og skulle derefter fiske lidt igen. Vandet var dog hurtigt blevet mere brunt på hele strækningen og efter 1-2 timer og noget manglende lyst var dagen forbi og kunne ved 3 tiden vende hjem for at vise mit trofæ til familien…………..
Det var sidste fisk på spin i år, siden har fluestangen været mit eneste våben og jeg har alene på den fået 117 havørreder i år.
Hvad er mit mål i år 2008 ??? ingen tvivl - + 5 kg på flue
Kim Hansen.
Billedet af den store ligger på forsiden og har været på forum så billedet her er en anden flot fisk jeg fik en sommer morgen på 64 cm og 3.210 kg.