Forårskonkurrence

2005

 

Fredag var en god fiskedag. Der var overskyet, vinden var moderat fra østlig retning og der var meget langt mellem småbygerne. Der blev indvejet 15 havørreder og 1 torsk. Største havørred var på 1,9kg. Der blev meldt om godt fiskeri overalt på og omkring Als og Åbenrå.

Claus med største indvejede havørred Fredag.   Tommy med Fredagens eneste torsk.

Lørdag var præget af regnvejr og atter regnvejr. Vinden var moderat fra østlig retning og mange fiskere valgte at tage tidligt hjem, mens andre var hjemme midt på dagen for at skifte til tørt tøj, mens andre helt gav op at tage ud igen. Der blev indvejet 5 havørreder og 2 torsk. Største havørred der blev indvejet Lørdag var på 2,7kg.

Den største indvejede havørred Lørdag.  

Søndag var det tørvejr, vinden var stadig fra østlig retning men i løbet af morgenen tiltog den i styrke og drejede til nordøstlig retning. En glad fisker indvejede en flot havørred på ca. 3 kg og alle troede at dette var vinderfisken, men den stolte fisker kunne kun glæde sig få minutter. Erling Jørgensen havde været en tur på Arnkil, og her havde en en havørred på 5,96kg hugget sig fast i krogen. Efter en fight på 15-20 minutter landede Erling ørreden og havde dermed vinderfisken. Der blev i alt indvejet 6 havørreder og 5 torsk om Søndagen.

Ole med fisken på ca 3kg.     Kun slået af Erling. Eneste ungdomsfisker med fisk.

Alt i alt en god fiskekonkurrence. Vi så ingen Bækørreder, men det skyldes udelukkende at alle vestvendte åer stadig er lukkede. I år var der heller ikke nogen der var så heldige at fange Regnbueørred eller Gedde. Præmierne fra disse tre kategorier gik dermed over til kategorien for Havørred og dermed var der præmier til alle indvejede Ørreder. Efter endt indvejning blev der uddelt præmier og trukket lod på deltagerkort, hvorefter mange glade og trætte fiskere drog hjem til familierne.

                                                                                             

Listen over vindere vil senere komme til at være her på denne side, men skal lige gennemgåes af vores vejer først.

Skovens fiskeklub på Als takker sponsorer og deltagere for at være med til at give så mange en god oplevelse.

Tilbage